Tidlig morgen – vågne langsomt.

Vente på at kroppen vækkes. Vente med at strække ud. Vente på fuglenes kalden. Vente på lyden af hundens raslende halsbånd. Vente på trangen til kaffe. Vente på, at sløret for øjnene løftes. Vente på at opdage livet. Vente på inspiration til at skrive.

Så er du på vej. Ude blandt menneskene.

Du hører, hvad de siger, du husker, hvad de fortæller, du holder pause, og så bliver du nysgerrig:
“Hvordan kan jeg vide, om det, jeg har drømt, det, jeg har tænkt og det, jeg har sagt, er noget, der kommer fra mig?”

Du har altid skelneevnen.

Du er her for at lære.

Du lærer af andre.

Du lærer dig selv.

Og du vil lære andre.