
58 Mellemrummet
Du er åben for lyde, og du ser og ved ingenting og føler på en gang uro og

Du er åben for lyde, og du ser og ved ingenting og føler på en gang uro og

Du ser et punkt, ellers ingenting, ingen ting. Du ser, at alt er stof, lysende eller mørkt. Stof

Du spørger: “Forsvinder det, der bliver sat ord på? Hvad er der så tilbage at sige? Kom ordene

Jeg fortæller dig, at du ikke kan gøre noget, kun slappe af.Det kommer.Glem at spørge hvordan, hvornår og

Du mærker, at tiden er så lang, at den helt forsvinder.Du har ellers hørt, at tid er den

Du beundrer disse vilde, blødt formede klipper på Sardiniens kyst, som er skabt så langsomt i forhold til

Du fortæller:“Jeg forventede at gense restauranten, som den var sidst, men jeg opdagede, at meget var forandret –

Tilbyder du dig selv livet?Er du landet fuldt og helt?Tager du imod, hvad der viser sig for dig?Stoler

Du funderer:“Hvad er smukt?” At tilbyde dig selv livet. Du ser indimellem, at krop, sind og ånd er

Jeg siger: Tag det roligt med dine spørgsmål, for de holder lille du igang mere end nødvendigt –