Du er åben for lyde, og du ser og ved ingenting og føler på en gang uro og lykke. Mærk din vejrtrækning og luk da

Du ser et punkt, ellers ingenting, ingen ting. Du ser, at alt er stof, lysende eller mørkt. Stof er ting, ting er omgivet af ingenting.Du

Du spørger: “Forsvinder det, der bliver sat ord på? Hvad er der så tilbage at sige? Kom ordene eller verden først?” Dette har været diskuteret

Jeg fortæller dig, at du ikke kan gøre noget, kun slappe af.Det kommer.Glem at spørge hvordan, hvornår og hvorfor. Du har jo godt hørt, at

Du mærker, at tiden er så lang, at den helt forsvinder.Du har ellers hørt, at tid er den nye luksusvare, som kan købes, sælges, byttes,

Du beundrer disse vilde, blødt formede klipper på Sardiniens kyst, som er skabt så langsomt i forhold til din tidsopfattelse.Du spørger, hvad her var før

Du fortæller:“Jeg forventede at gense restauranten, som den var sidst, men jeg opdagede, at meget var forandret – ny stemning, nye servitricer, nye mennesker omkring

Tilbyder du dig selv livet?Er du landet fuldt og helt?Tager du imod, hvad der viser sig for dig?Stoler du på dine sanser?Ser du dig selv

Du funderer:“Hvad er smukt?” At tilbyde dig selv livet. Du ser indimellem, at krop, sind og ånd er ét, og du spekulerer videre:“Hvad indebærer dette?”

Jeg siger: Tag det roligt med dine spørgsmål, for de holder lille du igang mere end nødvendigt – og de stiller sig i vejen. Du

Du vil stadig gerne stille spørgsmål. Du vil vide, om det sidste spørgsmål er:“Hvad er jeg?” Det er vanskeligt at se, hvad det sidste spørgsmål

I samarbejdet med hesten vender du ind i dig selv, og du vender udad – både og. Tiden forsvinder, og du kan ikke huske, om

Du spørger:“Kan jeg på en og samme tid vende indad OG agere i verden?” Der er så mange veje til at undgå adskillelsen fra verden,

Det bevæger/bliver bevæget; ånder/bliver åndet; fikser/bliver fikset; elsker/bliver elsket; forstår/bliver forstået; rummer/bliver rummet; bearbejder/bliver bearbejdet. Du spørger, hvorfor du ikke kan skrive mere, hvorfor du

Du ser en stor klippesten i havet, hvorpå der med hvid maling er skrevet:  “SOLE” af en eller anden, og nu spørger du mig, om

Du har hørt, at tid ikke er noget man har, men noget man ta’r.Du tvivler dog på det simple i dette.Du har følt, at du

Du kunne tænde for nyhederne for at se resultatet fra valget i går. Men det dyrebare øjeblik om morgenen, hvor kroppen stadig hviler,hvor den gryende

Når du betragter dine erindringer om fortiden, dine tanker om fremtiden eller dine bekymringer om et problem, derefter lader alt dette passere, og du som

Du mærker en trang til at fortælle og samtidig en pligt til at stille spørgsmål. Et af disse er: “Jeg vil endnu en gang gerne

Du føler dig tungt fattet og lidt fjern, men mærker også et pres af tanker om en form for tidsnød.Og du siger, at du har

Kan du huske den dag, hvor noget så ud gennem dine øjne indefra i dig, og verden så anderledes ud? Ja, svarer du og tilføjer,

Du beretter, at du nok en gang har erfaret forskellen mellem det maskuline og det feminine. Et lille ord og du føler dig magtesløs overfor

Du har noget på hjerte: Dagens begivenheder forstyrrer dig i tankerne, og du føler en desperat uro. Så spørger jeg dig, om du har tænkt

Du funderer over noget:“Kommer jeg på afstand af det oplevede, når jeg sætter ord på dette:Duften af det varme græs;lugten af den fugtige jord;den svage

I var sammen i gruppen, virkelig sammen, og i stilhed. En stilhed, som I kunne mærke som det særlige sted,hvor alt sker,som er det fyldige

Sekunderne går som hjertet slår, og drømmen forvandles til en oplevelse af rummet. Referatet af drømmen modtages, og tankerne om fortid og fremtid ankommer. Med

Du fortæller, at drømmene ikke længere vil blive hængende; at det føles som to tilstande – én, der forsøger at holde fast, men stadig svagere,

Du har overvejelser om dine tanker: “De kommer hele tiden, den ene fører til den anden: Dengang der var optagelsesprøve til skoleteatret, og det højeste

Du vil være i den, men også gerne af med den – føles både kært og sørgeligt, den, der er mistet,mistet – fortiden, kan den

Jeg hører dig fortælle om din datter: “Du kiggede på den rare fotograf, der viste dig en hånddukke, og du troede, at den talte til

Du fortæller om en tur ved havet: Du går med bare tæer i sandet. Der er kun få mennesker, og du tænker på absolut intet.

Jeg spørger dig, hvad du finder mest skræmmende. Du står op, spreder tæerne, mærker grunden under fødderne og giver en smule efter i knæene.Du aktiverer

Du gik på stranden for at finde en sten, der kunne bruges som sæbeskål. Den måtte være stor og flad og gerne have grønne og

Jeg spørger dig, hvorfor du skriver. Du forklarer, at du bliver omsluttet af noget, formålet forsvinder, du glemmer alt, og da føles det ligetil som:

Du fortæller mig en historie om en gåtur med hunden på stranden: “En gravko har flyttet sand oven på stenhøfterne, så vi nemmere kan komme

Du spørger mig om, hvor lang fortællingen skal være, og hvor meget af den du kan dele. Med hensyn til det allerede skabte må du

Du fortæller mig, at du – digselv – er rum og formår at observere tankerne i dette. Denne tanke kommer til dig som et spørgsmål:

Du er nu sikker på dette:At citronen renser maven, nyrerne, blæren;at rosmarinen renser leveren;at du altid vil takke din intelligente krop – lemmer, organer, væv

Du vågner og føler dig let, og så klør du dig i nakken.Dagens program afspiller som en tankerække, og da er følgende med ét helt

Du husker en november aften, hvor mørket viser stjernerne.Du aner, at noget vil vise sig i næste øjeblik.Så er der stilhed, ro, obs på obs

Liden og let er pustet,og der er intet, som ikke er ufangbart. Sukket forstyrrer, subtilt skifter subjektet.Alt er i bevægelse, så længe hjertet banker. Igen

Du hører “Love” som en hvisken, en kvindes stemme, hviskende og luftig og dog tydelig og bestemt. “Var det i gangen lige uden for værelset?”

Du har tanker tanker tanker om digselv om andre om fortid om fremtid om ting anderledes valgt og ord anderledes sagt. Du spørger, om nogen

Nerierne danner et blomsterflor
kameliaen blomstrer ensomt
bougainvillea’en vokser voldsomt og fylder
men holdes på sin plads.

Spejlet afslører Dit øje reflekterer Gennem glas betragter du himlen og havet Ser gennem luft som synes blå. Dit øje spejles på havets stille overflade

Du undrer dig over, at du stiller så mange spørgsmål, at du noterer så meget og har trang til at fortælle. Du har det som

Din far ville være blevet firs år i dag. Undfanget ukonditioneret, engang baby, da dreng, så en ung mand. Er en mand … Du tænker,

Du spørger mig, om det da er dit intellekt, der adskiller kroppens intelligens og det ubevidste som informationskilder. Kunne og ville du være åben for

Du spørger mig, om alle har intuition og kan lytte til den, og hvor den mon befinder sig. Jeg svarer, at måske findes intuitionen i

Du siger, at du har stadig mere tillid. Ikke til den store jackpot, men blot tillid til, at tingene er, som de er. Når du

Du spørger, hvordan du kan give dig selv og andre plads til det, man er interesseret iog måske brænder for. Det starter med at holde

Du nævner en ordleg for mig: “Celle, soul, sjæl.” Jeg kommer på, at cellen er som sjælen, sjælen er som cellen – din byggesten, den

“Tiden er flygtig. Jeg kan oprigtig ikke forstå, at den går. Og hvorhen? Er ‘tiden passerer’ bedre end ‘tiden går’ måske? Og forbi hvad? Børnene

Du fortæller, at præsten i kirken prædikede, at du på forhånd er tilgivet, født fri og allerede ER i mål.Du stiller dog stadig spørgsmål om

Du har forestillinger om glinsende sne og en nytrykt bog i et udstillingsvindue.Du har forestillinger om dagen, der ligger foran dig, og om det, der

Du spørger mig, om det er sagen, at alt drejer sig om og ikke personligheden.Om det er muligt at bevæge sig roligt videre,fokusere på sager,ruske

Jeg hører dig fortælle: “Jeg tænker på mit åndedræt – nej – ikke tænke, være opmærksom, fokusere og ikke stirre. Ind-ud-transformering. Glemmer det hele tiden.

Du spørger nu, hvad energi da er. Et produkt eller solid materie, et kunstværk eller noget, som du har anstrengt dig for? Eller er det