Tips (historisk og traditionel omtale):
– Estragonblade og fennikelfrø er i traditionel sammenhæng blevet omtalt i forbindelse med at skabe mæthedfølelse.
– Kvanstængler og sødskærm/spansk kørvel er historisk nævnt i forbindelse med at de kan neutralisere syren i rabarberen. 
– Kvan er i ældre litteratur omtalt som “Nordens ginseng”.
– Peberrod er i folkemedicinsk tradition blevet kaldt “Nordens ingefær”.
– At gnide tænder med Salvie er traditionelt omtalt i forbindelse med at lysne tænder.
– Salvie nævnes i historiske kilder i relation til sidestik.
– Lavendelblomster, rosmarin, timian og brændt salvie er traditionelt blevet forbundet med beskyttelse mod møl.
– Ristet kvan er historisk blevet brugt til at give god duft i hjemmet.
– Saften af Persille er i folketraditionen nævnt i forbindelse med at kunne blege fregner.
– Oregano er vild merian.
– Mynte: Mest anvendte sorter: Pebermynte (herfra menthol) og grøn mynte (krusemynte), lidt blidere. 

Advarsler (historisk viden og generelle forhold):
– I traditionel litteratur anbefales mådehold med dild ved nyreproblemer.
– I historiske kilder nævnes, at større mængder rosmarin, ingefær, lavendel og salvie bør undgås under graviditet.
– Hyld omtales i ældre litteratur som en plante, hvor bark og blade er giftige.
– Fennikel er traditionelt beskrevet som en urt, der ikke bør indtages i store mængder over længere tid.